Farvetema for sideelementer

Bestem baggrundsfarven på sideelementerne på siderne

 

Du kan vælge at indsætte en baggrundsfarve på de elementer med indhold som du placerer på hjemmesidens sider, så hjemmesiden får lidt mere liv og ikke bare er sort tekst på hvid baggrund. Der er allerede oprettet et par farvetemaer på listen i forvejen, men du kan også tilføje dine egne, hvis du gerne vil have en anden kombination af baggrundsfarve, tekstfarve og rammefarve til dit sideelement end de foreslåede.

Når du har en side åben for redigering og klikker på et sideelement for at redigere indholdet i det, vil du se, at der lige under sideelementet sider en knap som fylder hele bredden under sidelelementet, og hvor der står "Vælg Farvetema" på - de sidder under alle sidelementer uanset indholdstype. Klikker du på den, vil den åbne sig og vise dig de farver den som udgangspunkt indeholder og som kan vælges ved et enkelt klik.

 

Tilføj nyt farvetema

Hvis du gerne vil indsætte en baggrundsfarve på dit tekstelement eller en af de andre sideelementer fra listen, så skal du klikke på "Vælg Farvetema" knappen lige under sidelelementet. Passer de farver som vises som standard ikke til din side, så kan du klikke på den grønne "Tilføj farve" knap og vælge at oprette et helt nyt farvetema.

                     

 

Du kan nu vælge farverne på baggrunden, teksten og rammen for dit sideelement. Brug enten farvekodefelterne og skriv farvekoden for den ønskede farve direkte ind her. Eller klik på den lille pil, der peger ned, for at få en farveskala frem, hvor du kan vælge din farve. Ryk på scroll-knappen, for at få den nuance, du har brug for og klik på knappen "Select" ud for den farve, du har udvalgt, for at vælge den. Gennemfør samme procedure for tekstfarve og rammefarve, hvis du også ønsker at ændre dem. Tryk herefter på "Gem".

 

Avancerede farvevalg
Du kan også vælge dit farvetema ud fra lidt mere avancerede indstillingsmuligheder, hvis standardfarverne ikke giver dig den nuance, du er ude efter. Skift fanebladet over på "Advanced" i stedet for "Basic colors" og dermed kan du indstille nuancen endnu bedre ved hjælp af "Hue", "Ligthness" og "Saturation". Klik på "Preview" området, når du er tilfreds, så dukker en "Select" knap op som lader dig vælge den indstillede farve.

    Ryk på scroll-knapperne for at ændre farvenuancen

 

Navngiv dit farvetema
Inden du gemmer dit farvetema, kan du vælge at give det et navn. Placér cursoren i feltet "Navngiv farven" og skriv det navn du vil give dit nye farvetema. Næste gang du åbner farvetema-knappen vil din fave være tilføjet som den sidste på oversigten, og holder du cursoren over knappen med farven, vil det navn, du gav den blive vist.

  Tryk på "Gem", når du er tilfreds med dine farvevalg.

 

Nulstil farvetemaet
Har du fortrudt og vil have farvetemaet fjernet igen, skal du bare klikke på "Nulstil" knappen, så fjernes farven og elementet sættes tilbage til standard hvid baggrund med sort tekst.

 

OBS! hvis i er flere adminstratorer på samme hjemmeside, kan de andre ikke se det farvetema, som du har oprettet. De er personlige og kan ikke deles. Hvis i er flere om at bygge indhold på siderne, bliver i nødt til at oprette dem hver især, for at de kommer på oversigten med farvetemaer.