Hold og etiketter

Hvordan bruges hold og etiketter?

 

Hold / medlemsskaber og etiketter er grundlæggende det samme i MemberLink. Hold bruges primært til at oprette foreningens holdtyper og etiketter kan bruges til alle andre former for grupperinger af foreningens medlemmer for at gøre administrationen af medlemmerne nemmere. Etiketter kunne f.eks. være "administrator", "bestyrelsesmedlem" og "trænere / instruktører" som kan tildeles medlemmer udover det hold, de deltager på. Man kan også oprette en etikette til at holde styr på, hvem der har et skab eller en nøgle i klubben, så man nemt kan sortere på disse medlemmer i medlemslisten. 

Fælles for begge typer er, at de kan tildeles medlemmerne, for at kunne gruppere og nemt sortere dem i medlemslisten. Og man kan også oprette priser for begge typer, som vil kunne opkræves via økonomimodulet i systemet, hvis man bruger vores Pro-pakke. For hold er det priser på kontingenter og for etiketter kunne det f.eks. være betaling for lån af skab eller nøgle, som man opretter i 'prisindstillingerne' for et hold eller en etikette. Læs mere om opsætning af priser for hold og etiketter her.

Forskellen på hold og etiketter
Der er nogle kriterier som kun kan sættes op for hold. Det drejer sig om aldersgrænser for deltagerne på de hold, man opretter. Man kan definere at holddeltagere skal være "født før" eller "født efter" bestemte datoer, så man kan skelne mellem, hvornår et medlem hører til på det ene eller det andet hold i klubben. Man kan yderligere få systemet til at 'autotildele' det rette hold, hvis man medlemmets fødselsdato registreret i systemet. Dette er ikke muligt for etiketter. 

Automatisk oprettelse
Når du opretter en ny hjemmeside bliver den født med etiketterne "Administrator", "Bestyrelsen" og "Medlem". Disse kan man vælge at tildele sine medlemmer/brugere, hvor de er relevante eller man kan oprette helt nye og bruge dem i stedet for. Der er ikke automatisk oprettet nogle hold, når man opretter en ny hjemmeside. Dem skal man som forening oprette selv.

Tildel læse/skrive rettigheder
Hold og etiketter bruges også til tildeling af rettigheder i systemet. F.eks. kan adgang til aktiviteter, nyheder, menupunkter mm. begrænses til personer med bestemte etiketter. Dvs. at i kan styre adgangsrettigheder til alt vha. hold og etiketter - både i form af, hvem der skal udføre hvilke opgaver i systemet og i form af, hvem der kan se hvilket indhold på hjemmesiden. Læs f.eks. mere om, hvilke administrationsrettigheder trænere kan tildeles her.

 

Administration af hold og etiketter

For at oprette og administrere hold og/eller etiketter, skal du i den sorte administrationsmenu vælge:

Her vises en liste over alle de hold og/eller etiketter, der er oprettet i systemet til din side. Du kan også i listen se, om de enkelte hold og/eller etiketter har  ansvarlige personer for holdet/etiketten, om der er lagt priser på og om der er lavet en aldersinddeling og autotildeling for et hold.

 

Fra begge administrationsoversigter vil der altid være mulighed for at redigere og ændre på informationerne omkring holdet eller etiketten via knappen med tandhjulet yderst til højre. Klik på den for at få mulighed for at ændre eller oprette prisindstillinger eller slette holdet/etiketten.

 

Video guide

Se hvordan hold oprettes (video kommer snart).

 

Se hvordan etiketter oprettes (video kommer snart).