Opret billedgalleri

Administrér billedegallerier

 

Du kan indsætte lige så mange billedgallerier, du har lyst til på foreningens hjemmeside. Du kan også indsætte flere forskellige gallerier på en og samme side, hvis du vil det. Du kan bestemme, hvilken størrelse billederne skal have, når de vises på siden og du kan sagtens gøre dem meget små, hvis der skal vises rigtig mange, for medlemmerne kan klikke på dem og få dem at se i original størrelse - og de kan downloade dem ved at højreklikke på billedet og vælge "Gem billede som".

Billedgalleriet er et sideelement og hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du indsætter sideelementer på en side, så læs mere her.

 

Brug billedgalleriet som banner

Vil du gerne indsætte et banner på en side, som skal skifte imellem en håndfuld forskellige billeder? Det kan du sætte billedgalleriet op til. Det forudsætter kun, at dine fotos er store nok til at kunne klare at blive vist som et bredt banner hen over siden, som f.eks. nedenfor.

 

Når du har indsat sideelementet "Billedegalleri" på en side, skal du i indstillingerne vælge, hvor mange billeder, der skal skiftets imellem, hvor hurtigt, der skal skiftes og hvilken størrelse billederne skal have. I tilfældet hvor du bruger billedgalleriet som et banner, undlader du at indtaste en overskrift. De indstillinger, du indsætter i dette tilfælde, kunne se ud som nedenfor:

 

Vil du gerne have afrundede hjørner på billederne, så indsæt en hjørneradius på et par pixels.

 

Brug billedgalleriet som arkiv

Har jeres forening så mange fotos og billeder, at i bliver nødt til at placere nogle i et arkiv med ganske små billeder i oversigten, kan du indtaste indstillingerne, så billederne ikke roterer og billedstørrelsen f.eks. er helt nede i 100 x 100 pixels. Husk at indsætte lidt "billede margin" mellem dine fotos, når de vises ved siden af hinanden - 2 pixels er en fin afstand mellem fotos.

OBS! der kan maksimalt være 30 billeder i hvert galleri. Har du flere end 30 billeder til dit arkiv, kan du indsætte endnu et billedegalleri over eller under det første og fortsætte med at indsætte billeder dér. Brug eventuelt overskriften til at fortælle, hvor/hvornår billederne er fra.

 

Sæt baggrundsfarve på dit billedgalleri

Vil du gerne sætte en baggrundsfarve på dit billedgalleri, kan du gøre dette ved hjælp af farvetema knappen lige under selve sideelementet. Tryk på "Vælg farvetema" og klik på en af standardfarverne i oversigten, eller vælg at oprette et nyt farvetema. Læs mere om, hvordan du opretter et farvetema til et sideelement her.

     

Alt efter hvilken størrelse det felt på siden, som du indsætter dit galleri i, så vil dine fotos blive vist ved siden af hinanden eller over hinanden. Det kommer helt an på, hvor meget plads, der er til rådighed i det felt, du har valgt at indsætte billedgalleriet i.

Systemet finder også selv ud af, hvor mange fotos, der kan være ved siden af hinanden, alt efter hvilken størrelse, du har valgt at dine billeder skal have, når de vises i billedgalleriet.

 

Tilføj billeder til galleriet helt enkelt

Når sidelementet til dit billedegalleri er indsat på siden, kan du enten vælge at springe indstillingerne over i første omgang eller klikke på elementet og udfylde indstillingerne, før du uploader billeder til det. Det er super nemt at tilføje billeder til galleriet. Når du har lukket siden for redigering, skal du holde cursoren hen over det område, hvor billedgalleriet sider og du vil så se en grøn knap dukke op, hvor der står "Tilføj billeder". Klik på den og du får dermed adgang til din filstruktur på din PC og kan nu vælge de billeder som skal være del af billedgalleriet og tilføje dem helt enkelt.

   slet eller ryk rundt på rækkefølgen af billederne, kan du også gøre her via knapperne

 

Og dem som ser på billedgalleriet og er logget på som medlem (ikke administrator), vil også have knappen "Vis/hent hele billedet", så de dermed kan vælge og se billeder i deres originale størrelse, når de holder cursoren ind over billedet, de vil se i stor størrelse.

Når billedet vises på en side for sig selv, kan man downloade det via højre-klik og "Gem billede som".