Opret en etikette

Opsætning af etiketter

 

Når du opretter en ny etikette, bliver du guidet igennem de vigtige informationer som skal/kan indtastes omkring foreningens etiketter i følgende skabelon:

 

 

  1. Navn
    Giv etiketten et navn. Etikettens navn vil kunne ses i medlemsoversigten og på regninger, hvis den skal bruges til opkrævninger, medmindre den bliver sat op til kun at skulle bruges administrativt, så vil ingen andre få den at se.

  2. Sorteringsnummer
    Hvis du gerne vil bestemme i hvilken rækkefølge alle foreningens etiketter skal vises som udgangspunkt, kan du angive et sorteringsnummer og fortælle systemet, hvad den skal vise øverst (laveste numre) og nederst (højeste numre) i administrationsoversigten for etiketterne.

  3. Kontakt åben
    Ved at markere dette afkrydsningsfelt kan du føre det muligt for andre at sende en besked til denne etikette fra kontaktformularen på hjemmesiden. Etiketten vil så kunne vælges på listen "Hvem vil du kontakte" og alle medlemmer med denne etikette vil modtage beskeder som sendes fra kontaktformularen til denne etiketten. Skal kun én af personerne med denne etikette modtage beskederne fra kontaktformularen, skal du udvælge vedkomne som ansvarlig person.

  4. Etikettetype
    Her kan du vælge om en etikette skal være synlig for alle i medlemslisten, eller om den kun skal bruges administrativt og dermed kun være synlig for administratorer af foreningens hjemmeside.

  5. Ansvarlige personer
    Her vælges den eller de ansvarlige for etiketten. Disse vil så uden at være administratorer få adgang til at administrere medlemmerne med denne etikette, skrive nyheder og oprette sider og aktiviteter som kun medlemmerne med etiketten kan se.

  6. Ansvarlig etiketter
    Lige som for ansvalige personer kan man give en etikette rettigheder til at administre en anden etikette. Det kunne være en gruppe af særlige medlemmer som man har tildelt en etikette - og dermed kan tildele rettigheder med ét klik i stedet for at udvælge alle deres navne under ansvalige personer et efter et.

  7. Farve
    Har man mange hold og etiketter er det en god ide at bruge farvestyring til at kunne kende forskel på dem, når de vises i medlemslisten. Et enkelt medlem kan have op til flere hold/etiketter tildelt og i sådan et tilfælde er det rart, at de har hver deres farve, så man hurtigt kan se forskellen på dem.



  8. Flyt til hold / medlemsskaber
    Har man ved en fejl fået oprettet en etikette som burde have været oprettet som et hold, kan man ved hjælp af dette afkrydsningsfelt få etiketten konverteret til et hold. Dvs. den flyttes fra administrationslisten for etiketter og over i administrationslisten for hold og får dermed de ekstra muligheder som hold har og etiketter ikke har omkring autotildeling af hold tilhørselsforhold. Læs mere om automatisk tildeling af hold her.

  9. Aktiv
    Skal en etikette ikke længere være aktivt, skal man fjerne markeringen i dette afkrydsningsfelt. Herefter vil medlemmer ikke længere kunne få den tildelt.

  10. Regler
    Hvis jeres forening tilbyder online booking af foreningens ressourcer, kan i sætte regler/begrænsninger op, som kun gælder, når medlemmer af denne etikette booker foreningens ressourcer. Læs mere om regler for bookinger her.

 

Tryk på "Gem" knappen, når du har udfyldt de relevante informationer.