Tekstelement med faneblade

Saml mange informationer på én side - eller lav FAQ

 

Vores fanebladselement giver mulighed for at man på én og samme side kan samle mange relaterede informationer og give medlemmerne nem adgang til disse, uden at de behøver at besøger flere forskellige sider på hjemmesiden for at finde disse informationer. Det kunne være, at man gerne vil samle alle klubbens regler på én og samme side, for at gøre det nemt og overskueligt for medlemmerne at finde dem og så medlemmerne kan læse dem, uden at siden ender med at blive flere kilometer lang at scrolle sig igennem. Man kan også bruge elementet til at præsentere alle klubbens forskellige udvalg eller de af klubbens ressourcer som kan bookes af medlemmerne på én og samme side.

Vil i gerne lave en FAQ (ofte stillede spørgsmål) på jeres hjemmeside er fanebladselementet ideelt at bruge til dette. I sådan et tilfælde kan man oprette elementet med fanerne vist vertikalt, således at fanernes indhold åbnes/lukkes nedad på siden, og ved klikker på et spørgsmål (som er fanens navn) folder svaret sig ud nedad på siden. Vertikale faner kan indeholde lange overskrifter uden problemer og er derfor den bedste visning til en FAQ. Bruger man horisontal visning af fanerne, skal overskrifterne helst være så korte som muligt, for at der er plads nok til dem alle.

 

Indsæt et fanebladselement på en side

Et fanebladselement indsættes på samme måde som alle vores andre elementer til indholdssider. Læs mere om hvordan her.

Når du har indsat fanebladselementet på en side, skal du lige klikke en ekstra gang på det, så du får redigeringsværktøjet frem, og herefter klikke på den grønne knap, for at komme i gang med at fylde indhold i dit fanebladselement.

 

Opret indhold i skabelonen

Når du åbner skabelonen første gang, vil du se, at der både er fastlagte felter som skal udfyldes samt mulighed for, at tilføje det antal sektioner, som du har brug for:

 

  1. Overskrift
    Angiv den overskrift som du gerne vil have vist ovenover selve fanebladene.

  2. Visning af fanebladene
    Du har to muligheder for, hvordan fanebladene kan sættes op og vises på siden. Du kan vælge mellem at vise fanebladene horisontalt eller vertikalt.
    Den horisontale visning virker bedst, hvis du har en række forskellige sider du gerne vil give et hurtigt overblik over og som der nemt kan skiftes imellem. Fanerne åbnes sidelæns og skubber ikke til hinanden, så de kan alle hele tiden ses.
    Den vertikale visning virker bedst til f.eks. FAQ'er, hvor hver enkelt fane er et spørgsmål. Når der klikkes på fanen/spørgsmålet åbnes svaret på det op nedad - og skubber dermed lavereliggende faner/spørgsmål længere ned på siden - dermed kan man komme ud for, at enkelte faner ikke kan ses på siden, før der scrolles længere ned.

    Horisontale faner:


    Vertikale faner:


  3. Indsæt sektioner
    De sektioner du opretter er reelt dine faneblade. Du kan indsætte lige så mange, du har brug for. Vær opmærksom på, at det anbefales at sætte et fanebladselement ind på en side for sig selv, hvis du har rigtigt mange faner i elementet - så vises det pænest på siden og bliver optimalt mht. overskuelighed. Vi anbefaler, at du kun indsætter fanebladselementer på sider, hvor du også har andet indhold, hvis du har ganske få faner i det og der er begrænset indhold på hver fane. Ellers risikerer du, at fanebladselementet bliver for dominant på siden og den bliver uoverskuelig.

    Brug knappen i bunden af fanebladsskabelonen til at tilføje flere sektioner:


  4. Sektionsoverskrift
    Her indtaster du det navn som fanebladet vil få. Sætter du et fanebladselement op med horisontal visning, anbefales det at holde sektionsoverskrifterne så korte som muligt - specielt, hvis du har brug for mange forskellige faner. Sætter du et fanebladselement op med vertikal visning kan du med fordel lave 'lange' overskrifter, fordi fanerne så går på tværs af siden og dermed ikke 'stjæler' plads fra hinanden.

  5. Indhold på fanebladet
    I teksteditoren opretter du det indhold, du gerne vil have vist på din fane. Du kan indsætte tekst, links, tabeller og billeder på samme måde som du ville gøre i et helt almindeligt tekstfelt. Det er nemlig præcis samme redigerings og formateringsmuligheder, du har til rådighed i teksteditoren.

  6. Næste sektion
    Indsætter du flere sektioner i dit fanebladselement, vil de blive vist under hinanden i den rækkefølge du opretter dem. Det er samme opsætning hver gang med et tekstfelt til overskriften og en teksteditor til selve indholdet på fanen. Vil du gerne flytte rundt på dem, kan du bruge de to knapper med pile på lige under hver sektion. De giver mulighed for at ændre på rækkefølgen af fanerne, hvis du gerne vil det.

 

Og du kan sætte et farvetema på dit fanebladselement, hvis du gerne vil give det en baggrundsfarve. Dine faneblade vil i sådan et tilfælde få en lidt mørkere nuance af den baggrundsfarve, du vælger.

Husk at klikke på den blå "OK" knap i bunden af skabelonen, når du er færdig med at fylde dit indhold ind i fanebladselementet. Og gem herefter den siden som du har indsat det på.