Familiemedlemsskaber

Registrering af medlemmer som er i familie med hinanden

 

Hvis i har behov for at tilbyde familiemedlemsskaber, så har MemberLink flere funktioner, der gør det let at definere, hvem der er i familie med hinanden.

Manuel opsætning af familiesammenhørighed
Det der afgør, om man er i familie med hinanden i MemberLink er, om man har samme betaler. Dvs. i kan definere en familie ved at gå ind på et medlem i medlemslisten og angive at et andet medlem betaler for det givne medlem. Hvis i f.eks. har en familie med 2 voksne og 2 børn, så vil de 3 af familiemedlemmerne kunne sættes op til at pege på den ene som betaler. Vedkomne får så en samlet regning tilsendt med opkrævning af hele familiens kontingenter.

 

Angivelse af familiesammenhørighed ved online indmelding
Når en familie melder sig ind samlet online, så vil de også blive knyttet sammen som familie og den første der angives, vil blive sat som betaler. For at det kan lade sig gøre, at en familie kan melde sig ind samlet online, skal i have feltet "Familie" med i jeres online indmeldelsesformular. Dette felt er som standard med i formularer, så det vil kun mangle, hvis i aktivt har slettet det.

 

Angivelse af familiesammenhørighed ved import af medlemmer
Har i importeret jeres medlemmer og har behov for at samle familierne i jeres forening, så er der en let måde at gøre det på. Der findes en aktion i kan sætte i gang via medlemslisten som automatisk genkender, hvilke medlemmer som har samme adresse og vil oprette dem som familie - med ældste familiemedlem som betaler for familien.

 

Sådan sætter du aktionen i gang så systemet selv finder familier:

Fra den sorte administrationsmenu vælges "Medlemmer" og "Medlemsliste".

 

På medlemslisten markerer du alle medlemmer ved at klikke på afkrydsningsfeltet i overskriftslinien:

  herefter klikker du på den grå knap ved siden af den grønne "Opret nyt medlem" og vælger "Aktioner".

 

 

Inde i "Aktioner" skabelonen, springer du første felt omkring "Modtagere" over. I næste felt omkring "Etiketter/Grupper" er det vigtigt for at familiesammenhørigheden bliver kørt for alle foreningens medlemmer, at alle etiketter og grupper vælges. 

Herefter skal selve aktionen udvælges fra drop down listen. Klik på den lille nedadpegende pil, så åbnes listen og du kan vælge "Saml medlemmer med samme adresse i familie". Og så klikker du som det sidste på den grønne "Kør opdatering" knap.

 

Herefter skal systemet lige tænke lidt, mens det går alle medlemmers adresser igennem. Når systemet er færdig, vil du kort kunne se en blå boks i øverste højre hjørne som fortæller at aktionen er gennemført.

Du kan teste om familiesammenhørigheden er korrekt udført, ved at tjekke om de medlemmer, som har samme adresse, har fået indsat en "betaler" på deres informationsside (vælg ændre for medlemmerne). Scroll ned til området "Familie" og er der her angivet et navn under "Betaler", så er familiesammenhørigheden gennemført korrekt. Du skal huske at vælge 'yngste' medlem på adressen, fordi 'ældste' medlem vil være den der betaler og derfor er der ikke indsat noget navn for vedkomne i dette område. 

 

Når familiesammenhørighed er angivet for dine medlemmer, kan du nu sætte rabatordninger op for dine medlemmer som har et eller flere familiemedlemmer meldt ind i foreningen. Læs mere om, hvordan du gør det her.