Opret venteliste

Alle etiketter og hold kan oprettes med direkte tilmelding

 

Hvis jeres forening står i den situation, at alle hold er fyldt op, men der er flere som gerne vil meldes på jeres hold og også er villige til at komme på en venteliste, så kan i oprette en etikette og navngive den "Venteliste" og bruge denne etikette med direkte tilmelding, så alle nye medlemmer automatisk kommer ind på den.

Det vil sige, at i et sådan tilfælde skal man fjerne 'online indmelding' som pris for alle andre hold, hvor man ikke må kunne melde sig på, hvis alle nye medlemmer skal på venteliste, og indsætte det direkte link til indmeldelsesformularen på forsiden i stedet for, så alle nye medlemmer ryger direkte på venteliste, når de melder sig ind. Læs hvordan det sættes op nedenfor.

 

Opret etikette til venteliste

Første trin er at oprette en nye etikette og navngive den "Venteliste". Vil du gerne læse mere om, hvordan man opretter etiketter, så læs mere her.

Husk at etiketten skal gemmes og åbnes igen efter oprettelse, før linket til den direkte tilmelding bliver synlig i skabelonen for etiketten.

 

Markér feltet "Tilpas indmeldelsesformular"

Næste trin er at markere afkrydsningsfeltet "Tilpas indmeldelsesformular", så formularområdet dermed folder sig ud. Herefter skal du bygge din indmeldelsesformular med de felter, som du gerne vil have, at de nye medlemmer, der skal på venteliste skal udfylde.

  1. Indmeldelsesoverskrift
    Giv din indmeldelsesformular en overskrift. Kunne f.eks. være "Kom på vores venteliste".

  2. Introduktion
    Oven over selve formularen har du mulighed for at skrive en kort introduktion eller beskrivelse. Skriv f.eks. her, hvilke regler, der gælder for jeres venteliste, hvis i har nogen regler omkring ventelisten.

  3. Fortsæt tekst
    Du kan selv bestemme navnet på knappen, hvis du gerne vil have, at der står noget andet end "Fortsæt" på den.

  4. Tilføj sektion
    Du kan oprette op til flere forskellige sektioner. Du kunne f.eks. oprette en sektion til de private oplysninger og en ny til angivelse af 'erfaring' indenfor jeres sportsgren osv.

  5. Tilføj elementer
    Når du har oprettet en sektion, skal du tilføje elementer i den. Elementerne er de felter som de nye medlemmer skal udfylde. Det kan være tekstfelter, lister med muligheder eller afkrydsningsfelter.

 

De sektioner og elementer, du opretter kunne f.eks. se sådan her ud:

 

Vil du gerne læse mere om, hvordan du opbygger en formular med sektioner og elementer, så kan du læse mere her.

 

Lav venteliste knap på forsiden

Når du har udformet din formular, så den indeholder de felter, som du gerne vil have oplyst af nye medlemmer som vil på ventelisten, kan du nu oprette et nyt tekstelement på forsiden med en knap til online optagelse på jeres venteliste.

Indsæt et nyt tekstelement på forsiden. Læs mere om, hvordan du indsætter elementer på sider her. Når du har oprettet en overskrift og lidt tekst, skal du aktivere "Kildekode" og indsætte dette HTML kode under din tekst, for at få oprettet knappen i tekstfeltet:

"<p><a class="btn btn-large btn-block btn-success" href="/Account/Signup/Tag2519298370946758949">KOM PÅ VENTELISTE</a></p>"

Det vil sige, at kildekoden skal se således ud:

Og når tekstelementet er gemt, ser det således ud på siden:

 

Giv etiketten venteliste en online indmeldelsespris

Nu skal vi have aktiveret etiketten, så den kan bruges ved online indmeldelse. Det gør man ved at oprette en online indmeldelsespris under "Prisindstillinger" på selve etiketten. Sæt den til 0,- kr., hvis det ikke skal koste noget at komme på jeres venteliste. Prisen skal sættes op som vist på billedet nedenfor.

        

 

Indsæt linket til den direkte tilmelding på knappen

Nu er vi klar til at indsætte linket til den direkte tilmelding til Ventelisten på den knap, som vi oprettede i tekstelementet lige før. Åben etiketten "Venteliste" og scroll ned i bunden af skabelonen til du ser området "Direkte tilmelding". Markér linket og tryk ctrl + c på tasteturet for at kopiere linket. Luk herefter etiketten igen.

Gå til forsiden og åben den for redigering og åben tekstelementet med knappen på. Gå i kildekoden og i den sidste del af koderne som angår knappen, skal du skifte linket ud. 

Det er den del som er markeret med gult (på billedet nedenfor) som er linket. Slet det link, som står her i forvejen og placere cursoren mellem de to anførselstegn (" ") og tryk ctrl + v for at indsætte det link som du kopierede fra etiketten.

 

 

Nu er din direkte tilmelding til jeres venteliste klar til brug.

 

Hvis du gerne vil fjerne muligheden for, at man kan benytte den almindelige online tilmeldingsformular til at melde sig ind som nyt medlem, skal du fjerne "Log ind" elementet fra forsiden (fra ikke-looget-ind forsiden, hvis i kører med 2 forskellige forsider), så nye medlemmer ikke kommer til at benytte den i stedet for jeres venteliste tilmelding. Når "Log ind" elementet er fjernet fra forsiden, vil der stadig være en lille grøn "Log ind" knap oppe i højre hjørne af hjemmesiden, som foreningens medlemmer kan bruge for at logge på hjemmesiden.

OBS! Hvis alle andre hold end ventelisten har fået fjernet deres online indmeldingspris, behøver du ikke fjerne "Log ind" elementet, fordi de andre hold dermed automatisk er fjernet fra indmeldelsesprocessen, når de ikke længere har nogen pris af typen 'online indmelding'.